Senior Risk Specialist med fokus på projektledelse, regulatoriske samt operationelle risici hos Realkredit Danmark
Er du klar til at blive en vigtig del af Realkredit Danmarks førstelinje-risikofunktion? Vi søger en Senior Risk Specialist med erfaring inden for ikke-finansiel risikostyring og gerne med erfaring fra projektledelse samt håndtering af GDPR- og operationelle risici.
I teamet arbejder vi løbende med at opretholde en stærk risikokultur, sikre regulatorisk compliance og styring af ikke-finansielle risici. Teamet har særligt fokus på operationelle risici, regulatoriske risici samt financial crime risici.
Arbejdet indebærer opgaver, der skal understøtte, at Realkredit Danmark efterlever koncernens politikker og instruktioner på det operationelle og regulatoriske område, både for den outsourcede og ikke-outsourcede drift. Dine opgaver vil inkludere udarbejdelse af risikovurderinger, implementering og vedligeholdelse af processer og kontroller, træningsaktiviteter samt koordinering og ledelse af tværgående initiativer inden for operationelle og regulatoriske risici. Rollen kræver derfor både analytisk risikoforståelse, solide samarbejdsevner og evnen til at sikre fremdrift i projekter på tværs af interessenter.
Ansvaret indebærer et tæt samarbejde med en række interessenter, herunder interne proces- og kontrolejere, Realkredit Danmarks uafhængige risikofunktion og compliance-funktion samt kollegaer i Danske Bank, der er ansvarlige for outsourcede driftsopgaver.
Dette er en spændende mulighed for at få et bredt ansvar og en stor kontaktflade på tværs af Realkredit Danmark og Danske Bank. Som en del af et mindre team vil du få dyb indsigt i end-to-end processerne i et større finansielt institut samt have mulighed for at præge opgaveløsningen via dine kompetencer og viden.
Din profil
Vi leder efter en kollega med erfaring fra den finansielle sektor, konsulentbranchen eller anden relevant erfaring med ikke-finansiel risikostyring. Du har en god forståelse for, hvordan risikostyring kan gøres til et værdiskabende redskab for virksomhedens ledelse, og du trives med at omsætte krav, risici og komplekse problemstillinger til konkrete løsninger i forretningen. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med styring af operationelle risici, regulatoriske risici herunder GDPR, eller projektledelse af tværgående initiativer.
Du kommunikerer flydende på engelsk, både skriftligt og mundtligt. Du har fokus på at skabe de bedste resultater gennem samarbejde med kollegaer i både Realkredit Danmark og Danske Bank. Du er dygtig til at identificere og inddrage de vigtigste interessenter i dit daglige arbejde og kan skabe fremdrift i opgaver, hvor mange interessenter og hensyn skal koordineres.
Du er nysgerrig og proaktiv i din søgen efter viden om forretningsmæssige områder, processer og risici med en anerkendelse af, at din personlige tilgang til samarbejdet med dine kollegaer er afgørende for at opnå de bedste resultater.
Lyder det spændende?
Du er velkommen til at ringe til Christian Winneche, Head of Business Risk & Financial Crime, på telefon +45 2080 8888 for yderligere information.
Vi glæder os til at høre fra dig! Ansøg gerne på dansk og gerne snarest muligt, da vi holder samtaler løbende.